Navigatøren

Jeg er navigatøren!
Søn af torden, af havets brusen,
stjernernes og den vilde vinds barnebarn.
Jeg er Odins smedje, skæbnens smed,
sjælens kriger og erobrer af afgrunden,
med et hjerte, der brøler som tusinde storme.

Jeg er ikke bange for tomhed eller mystik,
mit skib er mit sind, mit ror, mit blod,
og med hver åre river jeg skyggerne ud
som tør udfordre min evige ånd.

Et udødelig bål brænder i mit bryst,
opdagelsesrejsendes hellige ild,
der ikke læner sig, som ikke trækker sig tilbage,
der sender sit råb til det uendelige:
Jeg går videre!

Makrokosmos er et digt af Mesteren,
Hans herlighed skinner i den endeløse himmel,
men mikrokosmos, åh, det er mit!

Det er mit rige, min skabelse,
hvor hvert ord er et lyn,
hvor hvert vers er et sværd,
og med hvert slag skaber jeg verdener
der rejser sig i trods mod det evige.

Løft sejlene! Blæs, udødelige vind!
Den sidste grænse skælver før mit skridt.
Der er ingen storm, der bryder min skæbne,
Der er intet hav, jeg ikke kan tæmme.

Min pen er mit våben, min stemme er lynende,
og i hver linje efterlader jeg mit vredes mærke,
det brændende fodaftryk fra en ustoppelig navigator.

Jeg er en søn af stormen og lynet,
min ånd danser med de frie måger,
og hinsides solen og stjernerne,
Jeg river evighedens kanter væk!

Der, på tærsklen, hvor tomrummet ånder,
hvor drømme vågner og brøler,
min rejse er lige begyndt,
fordi uendelighed ikke er mere
Hvilken anden havn at erobre.

Jeg er navigatøren!
Erobreren af ​​det umulige,
digteren, der former tiden,
og fra mine vers udfordrer jeg verden:
Sejl dit hav! Bryd dine lænker!
Sejl ud over hvad du er,
og erobre herligheden ved at være uendelig!

Lolo Morales, 8. december 2024

Forfatterens note

The Navigator: A Song to the Indomitable Spirit"

I "Navigatøren" tegner digteren et episk kort, der overskrider det håndgribelige, hvilket leder læseren til at udforske sjælens og sindets uendelige oceaner. Ligesom en vikingesøn af Odin er digtets hovedperson ikke bange for at møde afgrunde eller grænser, og sejler modigt mod eksistentielle lande, hvor mikrokosmos bliver hans skaberrige. 

Dette digt er et kampråb, en ode til den menneskelige ånds ukuelige kraft og en invitation til at overvinde tidens og værens grænser. Med lidenskabelige vers og en levende rytme fanger "Navigatøren" fantasien, tænder lidenskaben og udfordrer læseren til at sejle sit eget hav mod det evige.